Lystrup: Jem & Fix er klar til jul

jem-fixDen første del af byggeriet på grunden ved den gamle plastiksfabrik i Lystrup går i gang i løbet af få uger, fortæller Reitan Ejndomsudvikling, der ejer grunden. Planen er, at den nye Jem & Fix-forretning skal være klar til åbning inden jul.

Det er de sidste detaljer omkring en byggetilladelse og praktiske aftaler om byggeriet der endnu ikke er helt i orden, fortæller direktør i Reitan Ejendomsudvikling Stephan Sørensen.

“Men vi regner med at holde tidsplanen, så Jem & Fix kan åbne inden jul,” fortæller han.

Etaper

Byggeriet af hele grunden vil ske i etaper. Første etape, der påbegyndes om kort tid, vil udover Jem & Fix indeholde en tankstation, der vil brændstof til bilerne fra Uno-X.

Reitan Ejendomsudvikling forhandler med det svenske selskab Nordic Service Partner om etablering af en Burger King-restaurant, men byggeriet vil først begynde, når der er indgået en endelig aftale.

Derudover er der muligt at opføre en række andre erhvervsbygninger på grunden.

“Udbygning i de enkelte byggefelter vil ske gradvis,” fortæller Stephan Sørensen.

Erhvervsområdet skal på lang sigt sælges

Han oplyser desuden, at Reitan Ejendomsudvikling på lang sigt planlægger at sælge hele området, men hvordan det vil ske, er der ikke truffet nogen beslutning om.

“Der kan blive tale om, at vi sælger det hele samlet, men det er også muligt, at vi vil sælge de enkelte byggefelter hver for sig – måske til de firmaer, der flytter ind i bygningerne,” siger han.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Læs også: Lystrup: Det kan blive en Burger King

Lokalplan for lukket plastiksfabrik klar til behandling

SF: Kommer til at ligne en udvidet rasteplads

Plastikfabrikken rives ned efter nytår

Lystrup: Der er givet tilladelse til at fjerne plastikfabrikken

Lystrup: Lokalplan for plastikfabrikken vedtages onsdag

S: Der bliver pænt ved plastikfabrikken

Du kan også tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Lystrup

1 kommentar

Der er lukket for kommentarer.