
Byrådet i Aarhus Kommune skal på sit møde onsdag tage stilling til, om et udkast til en lokalplan for området ved den gamle plastikfabrik i Lystrup skal sendes i offentlig høring.
Lokalplanen har været længe undervejs. En af årsagerne er, at der i forbindelse med skybruddet i 2012 var oversvømmelse i området. Det skulle der først være en afklaring på hvordan man kan afhjælpe øgede regnmængder, der kan opsamle vand fra området.
Det sker bl.a. ved at grave en tværgående grøft langs motorvejen, og en grøft der leder regnvand ned til den grøft.
Lokalplanen, der har nummer 995, er på nogle områder i strid med kommuneplanen. Derfor er der også et tillæg til kommuneplanen til behandling samtidig.
Byggeri i tre etager
Det gør det muligt at inddrage noget jord, der ligger i landzone og bygge i tre etager i stedet for to etager, som den nuværende kommuneplan siger er det højeste.
Det er dog ikke i hele området, at der gives tilladelse til byggeri i tre etager – tættest på motorvejen. En del af byggeriet må kun være i to etager – tættest på Lægårdsvej. De tre etagers bygninger må højst være ti meter.
Det er selskabet Reitan Ejendomsudvikling, der ejer grunden. Selskabet er et datterselskab i Reitangruppen, der bl.a. ejer butikskæden Rema 1000.
Der kommer en fastfood-restaurant
Selskabet har tidligere meddelt, at der bliver bygget en Uno-X tankstation på grunden, ligesom der bliver oprettet et Jem & Fix-byggemarked. Desuden bliver der plads til en fastfood-restaurant – hvilken kæde vides endnu ikke.
Der bliver en bebyggelsesprocent på stedet 60 på stedet. Højst 5.000 kvadratmeter bliver butiksareal, men ingen forretning må være over 2.000 kvadratmeter stor.
Lokalplanens område er cirka 23.000 kvadratmeter i området mellem motorvejen, Sønderskovvej og Lægårdsvej.
Blinklys ved Lægårdsvej
Lokalplanen betyder også, at der bliver etableret blinklys på Sønderskovvej ved udkørslen fra Lægårdsvej. Der skal også ændres på vejforholdene i krydset, da der f.eks. skal være plads til en venstresvingsbane, når man kommer nordfra af Sønderskovvej, samt en ekstra svingbane på Lægårdsvej.
Der bliver to indkørsler til området fra Lægårdsvej.
Der er tidligere fundet forhistoriske spor fra stenalederen og jernalderen i området ved rundkørslen, så Moesgård Museum anbefaler, at der foretages forhistoriske forundersøgelser i området.
Høring i otte uger
Hvis byrådet godkender, at planen sendes i offentlig høring, bliver der en periode på otte uger, hvor alle har mulighed for at rose og kritisere planen. På baggrund af de bemærkninger skal planen endnu engang behandles i forvaltningen, inden den igen kommer på byrådets dagsorden inden den endelige behandling.
Hvis der bliver givet grønt lys fra byrådet, skal Reitan Ejendomme have en nedrivningstilladelse fra kommunen før de nuværende bygninger i området kan fjernes.
Byggeriet kan formentlig begynde engang i løbet af foråret.
Udkastet til lokalplan kan læses i sin fulde udstrækning her.
Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag – Lystrup på Facebook her.
Hvis du vil modtage nyheder for hele Aarhus kan du tilmelde dig Aarhus I Dag på Facebook her.
2 kommentarer
Der er lukket for kommentarer.