SF: Kommer til at ligne en udvidet rasteplads

Et udsnit af forsiden på den plan, der sendes i offentlig høring, når byrådet har sagt god for det.
Et udsnit af forsiden på den plan, der sendes i offentlig høring, når byrådet har sagt god for det.

Det gik hurtigt, da at byrådet onsdag aften sendte lokalplanen for den gamle plastikfabrik ved den store rundkørsel i Lystrup i offentlig høring. Det blev til korte kommentarer fra SF og Venstre.

Jan Christensen fra SF mener ikke, at den nuværende bygning er køn.

“Men er det en udvidet rasteplads, at man i Lystrup mener, er det rigtige at placere på stedet,” spurgte han.

“Det kan jeg godt komme lidt i tvivl om. Er det sådan et sted, der skal byde folk velkommen til byen. Så jeg synes, at det er vigtigt, at mange deltager i debatten om, hvad der skal være på grunden.”

Nogle troede, at det blev aldrig

Gert Bjerregaard (V) henviste til det gamle ordsprog “Bedre sent end aldrig”, da han kort havde ordet.

“Nogle troede, at det blev aldrig, men nu er der lys forude,” sagde han.

“I Venstre glæder vi os over, at området nu bliver forskønnet, og der kommer nogle arbejdspladser. Held og Lykke med det.”

Desuden undrede han sig over, at det har kunnet lade sig gøre, at den gamle fabriksbygning har kunnet ligge hen som en ruin i en halv snes år, uden at der er sket noget med den.

Tillæg til kommuneplanen

Udover en lokalplan kommer også et tillæg til kommuneplanen i høring. Det skyldes, at lokalplanen går ud over den nuværende kommuneplans rammer for hvad området må bruges til.

I løbet af kort tid bliver høringen annonceret, og fra den dag, at annoncerne kan ses – i formentlig bl.a. Aarhus Onsdag – vil høringen vare otte uger. Alle har mulighed for at indsende et høringssvar til kommunen inden høringsfristen udløbet.

1 kommentar

Der er lukket for kommentarer.