To weekendindbrud i Egå

Foto: Østjyllands Politi.

EGÅ: Østjyllands Politi modtog lørdag den 6. februar to anmeldelser om indbrud i Egå-området, fremgår det af politiets offentliggjorte døgnrapport søndag.

Den førte anmeldelse indløb først på aftenen. Det drejede sig om en bolig på Grønspættevej, hvor der havde været ubudne gæster lige før kl. 19.00, fremgår det af døgnrapporten.

Hen på aftenen var den gal igen. Denne gang blev der begået et indbrud på Søtoften i Skæring Strand kort før kl. 23.00.

Det er første gang siden den 2. janaur, at der er anmeldt indbrud i Egå-området, der er omtalt i de daglige offentliggjorte døgnrapporter. I tidsrummet op til jul og nytår var området ramt af en bølge af indbrud.

To gange lykkedes det politiet at finde frem til gerningsmænd bag indbrud i området. Den 29. oktober blev en 35-årig mand fra Djursland anholdt på Fyrrevej i Skæring Strand og sigtet for indbrudsforsøg.

Søndag den 27. december blev to mænd anholdt i Skødstrup og sigtet for et indbrud begået på Skæring Egager. Der blev fundet koster fra indbruddet i den bolig, hvor de opholdte sig.

Har noget set noget i området i løbet af lørdagden 6. februar, som kan have noget med de to indbrud at gøre, kan politiet kontaktes på tlf. 114.

Der blev i løbet af lørdagen anmeldt tre indbrud i hele Østjyllands Politikreds.

Læs også:

To mænd anholdt i Skødstrup efter indbrud i Egå

Formodet indbrudstyv anholdt i Egå

Indbrudsbølge i Egå fortsætter

Bølge af indbrud i Egå

Indbrudsbølge i det nordøstlige Aarhus

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.

2 kommentarer

Der er lukket for kommentarer.