Indbrudsbølge i Egå fortsætter

Foto: Østjyllands Politi.

EGÅ: Politiet har de seneste dage fået yderligere to anmeldelser om indbrud i Egå Postdistrikt. Det betyder, at antallet af indbrud i området er oppe på 16 siden midt i september.

Fredag den 23. oktober blev der anmeldt et indbrud på Skæring Havvej, mens der blev anmeldt et indbrud på Munkeparken vest for Grenåvej i Skæring tirsdag den 20. oktober.

Der er specielt området mellem Skæring Skole og Sølystskolen, der har været hårdt ramt. Her er 12 af indbruddene blev begået. De fleste af indbruddene er sket i boliger, hvor beboerne har været væk i flere dage.

Indbruddet på Munkeparken skete imidlertid inden for to timer om formiddagen tirsdag den 20. oktober – mellem kl. 10.00 og kl. 12.00.

På Skæring Havvej skete indbruddet fredag den 23. oktober mellem kl. 16.30 og kl. 21.30.

Østjyllands Politi vil gerne i kontakt med personer, der har set noget omkring indbruds-tidspunkterne, som kan have noget med indbruddene at gøre. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.

Læs også:

Bølge af indbrud i Egå

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Aarhus

1 kommentar

Der er lukket for kommentarer.