Vandet er igen rent i Hjortshøj

Vandet fra Hjortshøj Stationsbys vandværk er lørdag formiddag igen under grænseværdien på 20 coliforme bakterier for hver 100 ml.

HJORTSHØJ: Forbrugere, der er tilknyttet Hjortshøj Stationsbys vandværk, kan igen roligt drikke vandet fra vandhanen. Vandværket ophævede lørdag formiddag drikkeforbuddet, fremgår det af vandværkets hjemmeside.

Forbuddet mod at drikke vandet blev indført torsdag, da prøver viste, at der var et for højt indhold af coliforme bakterier hos en forbruger på kanbøllevej, der er tilsluttet vandværket.

Grænseværdien er 20 bakterier for hver 100 ml, mens prøven viste, at der var 29 bakterier for hver 100 ml.

Der blev derfor indført et påbud om at koge vandet, hvis det det skulle drikkes. Påbuddet gjalt ikke badning og madlavning – kun hvis man ville drikke vandet.

Fredag viste en prøve at bakterieniveauet var faldet til under grænseværdien, men kogningspåbuddet blev opretholdt.

En prøve lørdag viste, at antallet af coliforme bakterier igen var nede under grænseværdien. Derfor blev kogeforbuddet ophævet.

Alle forbrugerne fik torsdag en folder i deres postkasse, der orienteret om situationen.

Ingen ved endnu hvorfor grænseværdien var overskredet,

Embedslægen oplyser i en pressemeddelelse, som Aarhus Kommune har udsendt, at selv om man skulle have drukket forurenet vand, så er risikoen for at man bliver syg, meget lav.

Coliforme bakterier findes naturligt i jord, rådnede planter og overfladevand.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Hjortshøj på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.