LISBJERG: Østjyllands Politi anholdte lørdag en 22-årig kvinde og en 26-årig mand i en lille last bil ved Lisbjerg. I bilen var der bl.a. en del elektrisk håndværktøj, som politiet formoder stammer fra flere indbrud i knebelområdet på Mols.
Et vidne havde set de to personer flere steder i området i løbet af lørdagen, og da de på et tidspunkt bar en del ting ud fra et sommerhus og ind i en lille lastbil, hvorefter de kørte bort, kontaktede vidnet politiet med bl.a. oplysninger om lastbilens registreringsnummer. .
De to personer fremstilles ved Retten i Randers søndag og sigtes for indbrud.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.