Tre kvindelige skuespillere, der blev færdig med deres uddannelser fra Aarhus Teater sidste år, fik søndag aften hver tildelt en Reumert ved den årlige prisuddeling i Skuespilhuset på Det Kgl. Teater. I alt blev der uddelt fem talentprisen til teaterfolk med tilknytning til Aarhus.
Det er Ena Spottag, Nanna Cecilie Bang og Josephine Park, der hver fik en af de ti talentpriser, der blev uddelt ved den årlige prisfest for scenekunsten.
Ena Spottag fik talentprisen for sin rolle i “Glasmenageriet” på Folketeatret. Hun er også kendt for sin rolle som køkkenpigen i tv-serien “Badehotellet”.
Nanna Cecilie Bang fik prisen for sin rolle i “Folkeskolereformen” på Mongo Park i Kolding, mens Josephine Park fik prisen for sin rolle i “Som i himlen” på TeaterO, der først viste forestillingen på Godsbanen i Aarhus. Nu spilles forestillingen på Edison i København.
Derudover fik Sicilia Gadborg Høegh en pris for sin rolle i forestillingen “Glasbobler” på Aarhus Teater. Hun er uddannet på Den Danske Scenekunstskole i 2013.
Scenograf på Svalegangen
Endelig fik scenograf på Svalegangen Laura Rasmussen for sit arbejde med forestillingen “Umælende kræ”.
Prisoverrækkelsen, der var økonomisk mulig efter støtte fra Bikubenfonden, blev vist på DRK, der op til prisfesten havde produceret ti små portrætter af de 10 modtagere af talentpriserne.
Prisoverrækkelsen, der blev overværet af 900 tilskuere, kan ses her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.