Nu forlader hustruen Hasle Skole

skoleleder hasleSkoleleder Ole Skov får lov til at blive i sin lederstilling på Hasle Skole. Til gengæld har hans hustru nu fået tilbudt et job på en anden skole, skriver Stiften.dk.

Årsagen er, at hovedsamarbejdsudvalget i Aarhus Kommune har truffet en principiel beslutning om, at ægtefæller eller samlevende ikke kan være ansat på den samme arbejdsplads, hvis den ene er chef for den anden.

“Vi er glade for den nye aftale,” siger børn- og ungechef Ole Kiil Jacobsen til Stiften.dk.

“Vi ser det stadig ikke for foreneligt, at der er nære, personlige relationer mellem en leder og en medarbejder. Det er fortsat vores holdning, at de to ting ikke hænger sammen, og derfor fastholder vi de nye retningslinjer.”

For lidt mere end en uge siden havde børn og ungeafdelingen truffet den beslutning, at det var Ole skov, der skulle forlade arbejdspladsen.

Det blev imidlertid mødt med så store protester fra lærere og forældre – blandt andet bestyrelsen for skolen – så skolerådmand Bünyamin Simsek (V) satte beslutningen på standby.

Ole Skov oplyser til Stiften.dk, at hans hustru har fået et andet job, som hun er tilfreds med.

Læs artiklen i Stiften.dk her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.