
SKÆRING: Østjyllands Politi modtog mandag den 22. november to anmeldelser om indbrud i området ved Skæring Hedevej, fremgår det af politiets døgnrapport tirsdag den 23. november.
Det ene indbrud blev begået på Sommersmindevej i tidsrummet søndag den 21. november kl. 15.00 og mandag den 22. november kl. 09.00.
Det andet indbrud blev begået på Skæring Hedevej mandag eftermiddag eller aften – efter kl. 16.00 og inden kl. 21.30.
Har man set noget i området, der kan have forbindelse til indbruddene, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Området ved Skæring Hedevej er med jævne mellemrum ramt af mange indbrud i boliger. Der var også et indbrud i området for en måned siden, mens der for cirka to år siden var en lang række indbrud i løbet af vinteren.
Læs også:
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
1 kommentar
Der er lukket for kommentarer.