35-årig omkom ved brand i Nyringen i Risskov

Arkivfoto: Østjyllands Politi.

RISSKOV: En 35-årig mand omkom mandag den 22. november, der der var ild i hans lejlighed i Nyringen i Risskov, oplyser østjyllands Politi i den offentliggjorte døgnrapport den 23. november.Den 35-årig mand blev fundet i lejligheden af mandskab fra Østjyllands Brandvæsen, der blev tilkaldt da branden blev opdaget lidt før kl. 10.00.

Det var endnu den 23. november ikke lykkedes politiet at opklare hvordan branden var opstået, men den startede formentlig i forbindelse med et brag, der blev hørt i ejendomskomplekset kort før brandfolkene blev tilkaldt.

Da brandfolkene nåede frem til stedet havde naboerne forladt deres boliger, men den 35-årige manglede. Han blev kort efter fundet livløs i lejligheden.

På det tidspunkt hvor brandfolkene nåede frem, var lejligheden overtændt.

Politiet oplyser, på trods af at det på dagen ikke var muligt at gennemføre brandtekniske undersøgelser eller forklare braget, der åbenbart var årsag til at branden opstod, at der ikke er noget mistænkeligt ved branden.

35-årig mand omkom i brand

Mandag kl. 09.44 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om et stort brag og brand i en lejlighed på Nyringen i Risskov. Da politi og brandvæsen ankom til stedet, var lejligheden overtændt, og der stod flere personer og overværede branden. Personerne var beboere i de omkringliggende lejligheder, der selv var kommet ud, men beboeren i lejligheden, hvor branden var opstået var ikke på stedet.

Kort efter fik betjentene en melding fra brandvæsnet, der havde fundet en livløs person i lejligheden. Han blev kort efter erklæret død og efterfølgende identificeret som lejlighedens 35-årige mandlige beboer.

Det har endnu ikke været muligt for politiet at foretage en endelig brandundersøgelse i lejligheden. Brandårsagen kendes derfor endnu ikke, ligesom det ikke er afklaret, hvad der forårsagede det høje brag. Der er dog umiddelbart ikke noget mistænkeligt ved branden.