
Det svenske tv-program “Korrespondenterna” har været på besøg i Aarhus, hvor de har lavet et indslag om politiets og kommunens arbejde med radikaliserede unge – også kaldet Aarhusmodellen.
Indslaget er en del af en temaudsendelse om radikalisering i muslimske kredse i Europa.
I indslaget nævnes det blandt andet, at den tidligere formand for de svenske socialdemokrater Mona Sahlin besøger Aarhus i juni for at høre mere om arbejdet med at undgå, at unge muslimer rejser til Syrien for at deltage i borgerkrigen.
I Sverige skønner politiet efterretningstjeneste Säpo, at mere end 300 unge muslimer er rejst til Syrien for at deltage i borgerkrigen. De fleste af dem har tilsluttet sig Islamisk Stat.
Programmet kan ses på SVT2 når det genudsendes søndag kl. 11.05 til kl 11.35. Ses det på kabeltv, er der danske undertekster.
Desuden kan programmet ses på SVTs hjemmeside her. Her er der ingen undertekster.