Strømsvigt i Lystrup

Flere husstande i Lystrup vågnede onsdag morgen den 4. december op uden strøm i stikkontakterne. Foto: Aarhusidag.dk
Flere husstande i Lystrup vågnede onsdag morgen den 4. december op uden strøm i stikkontakterne. Foto: Aarhusidag.dk

LYSTRUP: Der var ingen strøm til kaffemaskiner i omkring 400 husstande i Lystrup, da beboerne vågnede op onsdag morgen den 4. december, mange for at tage på arbejde.

Læs mere: Strømsvigt i Lystrup

Strømmen forsvandt kl. 07.10, men flere fik hurtigt strømmen tilbage igen.

Det gik hårdest ud over installationer på Majsmarken, men også industrivirksomhederne på Houmarken blev berørt, oplyser netselskabet Konstant, der ejes af energiselskabet NRGi.

De første havde strøm igen efter et minut, mens de sidste var koblet på elnettet igen efter 20 minutter.

Der var tale om en kabelfejl, der hurtigt blev lokaliseret. Den bliver udbedret endeligt i løbet af onsdagen eller torsdagen.

Installationerne blev koblet på elnettet igen via en slags omløb i kabelsystemet.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.