Skødstrup: Vindue brudt op på Egevej

Østjyllands Politi fik mandag aften anmeldelse om et indbrud i en bolig på Egevej i Løgten. Et vindue var brudt op, men der var tilsyneladende ikke stjålet noget. Indbruddet skete efter kl. 16.30 og blev opdaget kl. 20.30 – og straks anmeldt til politiet, der – på telefon 114 – gerne vil høre fra folk, der har observeret noget i området, der kan have forbindelse til indbruddet.