OPDATERET En patrulje fra Østjyllands Politi anholdte i nat en 29-årig kvinde, der gik rundt på Lille Torv i Aarhus med et oversavet jagtgevær.
Kvinden blev afhørt, og det medførte lidt senere på natten, at hendes 27-årige kæreste også blev anholdt. Kvinden fortalte nemlig, at årsagen til at hun gik rundt med jagtgeværet var, at hun havde taget det fra sin kæreste, fordi hun frygtede for sit liv.
Politiet blev tilkaldt af vidner, der havde set den 29-årige kvinde gå rundt med det oversavede jagtgevær.
Anholdelsen af hende, der slet ved kl. 2.30-tiden, skete helt udramatisk.
Den 27-årig blev ved et grundlovsforhør onsdag fængslet i fire uger for at være i besiddelse af det oversavede jagtgevær, men hans 29-årige veninde blev løsladt.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.