Det tog Aarhus Byråd onsdag eftermiddag mindre end 30 sekunder, at godkende lokalplanen for området ved den tidligere plastikfabrik på Lægårdsvej i Lystrup.
Der er var kun et byrådsmedlem, der fandt anledning til at give planen et par ord med på vejen.
“Vi glæder os meget til at se, at der bliver ryddet op på den grund, og der bliver bygget noget pænt i stedet for,” sagde det socialdemokratiske byrådsmedlem Ango Winther, inden byrådsmedlemmerne gik videre til det næste punkt på dagsordenen.
Megen debat
Samtidig udtrykte han glæde over, at sagen ikke kommer på byrådets dagsorden ingen, fordi den har givet anledning til megen debat.
Grunden er blevet ryddet inden for de seneste par uger, og det betyder, at byggefolk fra Reitan Ejendomsudvikling nu kan rykke ind og starte byggeriet af kontorbygninger, tankstation og en Jem & Fix-forretning. Desuden skal der bygges en fastfoodrestaurant. Det vides dog endnu ikke hvilke kæde, der rykker ind på den mest omtalte grund i mange år i Lystrup.
Aarhus Kommune har afsat 300.000 kroner til etablering af et lyskryds ved Lægårdsvej og Sønderskovvej. Der bliver dog ikke tale om bygning af buslommer og en højresvingsbane ind af Lægårdsvej, som mange lokale borgere mener er nødvendig for at sikre en fornuftig afvikling af trafikken mellem Lægårdsvej og Sønderskovvej.
Læs også: Lystrup: Lokalplan for plastikfabrikken vedtages onsdag.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
2 kommentarer
Der er lukket for kommentarer.