En butik på Lystrup Centervej i Lystrup blev mandag eftermiddag omkring kl. 17.00 udsat for et røveri, fremgår det af politiets døgnrapport tirsdag.
En mand stjal varer i butikken, og da personalet ville stoppe ham, truede han dem med at stikke dem ned.
Politiet oplyser ikke i døgnrapporten hvilken forretning, der er tale om, men vil gerne i kontakt med vidner til begivenhederne.
I forbindelse med røveriet har politiet udsendt et signalement af manden, der beskrives som dansk af udseende og mellem 20 og 30 år. Han er spinkel af bygning, hvid i huden og mellem 170 og 175 centimeter høj.
Gerningsmanden talte dansk og har brunt, kort hår. Han var iført en sort t-shirt med en langærmet bluse nedenunder, blå/røde joggingbukser samt blå kondisko. Manden havde en indkøbstaske på hjul med sig.
Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
1 kommentar
Der er lukket for kommentarer.