Egå: Den sovende indbrudstyv fik 60 dages fængsel

politiDen 32-årige mand fra det nordlige Aarhus, der mandag formiddag blev fundet sovende i et hus i Egå, hvor han havde begået indbrud, fik tirsdag ved Retten i Aarhus en straksdom på 60 dages fængsel, fortæller Østjyllands Politi.

Det skete, da han blev fremstillet i grundlovsforhør, hvor han erkendte sig skyldig i indbruddet.

Den 32-årige havde gjort klar til at stjæle flere designermøbler fra huset i Egå natten til mandag, men faldt i søvn, da han forberedte afhentningen af møblerne.

Politiet blev tilkaldt, da naboerne skulle give beboernes kat mad mandag formiddag. Beboerne var taget på påskeferie.

Betjentene vækkede den 32-årige, og han blev anholdt.

Efter grundlovsforhøret blev den 32-årige løsladt. Han bliver senere indkaldt til afsoning af dommen på 60 dage.

Læs også: Egå: indbrudtyv faldt i søvn da han ville stjæle møbler

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.