Yahya Hassan fængslet i fire uger ved grundlovsforhør

politiDigteren og den tidligere politiker Yahaya Hassan, der er 20 år, blev mandag eftermiddag fængslet i fire uger, mens politiet arbejder videre med efterforskningen af den skudepisode, der fandt sted ved indkøbscenteret tæt på Rydevænget i Hasle i Aarhus søndag aften.

Det skete ved et grundlovsforhør efter at Yahaya Hassan blev anholdt på en adresse i røndeområdet kl. 3.00 mandag morgen.

Kendelsen om varetægtsfængslingen blev kæret til Vestre Landsret, der ventes at tage stilling til sagen tirsdag morgen.

Sigtelsen lyder på kvalificeret vold, da politiet ikke mener, at Yahaya Hassan havde til hensigt at dræbe den 17-årige, der blev skudt i foden. Efter behandling på sygehuset blev den 17-årige udskrevet, og han optrådte i løbet af mandagen flere gange i medierne.

Yahya Hassan nægtede sig skyldig i sigtelsen,

Han oplyste, at han ikke har noget udestående med Yahaya Hassan, men han kalder ham en grim mand, der kom ud fra et pizzaria og umotiveret truede ham med pistolen, som han fortæller blev affyret fem gange.

Yahya Hassan har siden nytår være impliceret i flere voldelige episoder i Aarhus-området. Han har flere gange sagt, at der er flere personer, der vil ham til livs, men han har til hensigt at forsvare sig.

På hans åbne facebook-profil har flere også skrevet trusler mod hans liv.

Der har bl.a. været en episode, hvor der opstod en brand ved indgangsdøren til den lejlighed, hvor hans forældre bor i Rydevænget.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.