Indbrud på Østre Havevej i Lystrup

Arkivfoto: Østjyllands Politi

LYSTRUP: For tredje dag i træk kunne den offentliggjorte døgnrapport fredag den 23. oktober fra Østjyllands Politi fortælle om et indbrud i privat beboelse i Lystrup.

Denne gang er det gået ud over en bolig på Østre Havevej, der ligger parallelt med Lystrupvej vest for vejen og med udkørsel på Lille Elstedvej.

I døgnrapporten oplyses der ikke, hvad der er stjålet i forbindelse med indbruddet, men af et opslag på en lokal facebookgruppe fremgår det, at der også blev stjålet en bil – en sølvgrå VW Up.

Indbruddet skete efter onsdag aften kl. 19.00 og torsdag morgen kl. 07.40.

Bilen blev fundet torsdag aften på Bjørnholt, fremgår det af oplysninger i facebookgruppen.

Tidligere på måneden var der også et indbrud på Rugmarken i Lystrup, hvor der også blev stjålet en bil. Den blev fundet dagen efter, hvor den var parkeret ved stationen i Hjortshøj. I den forbindelse blev to unge mennesker anholdt, der sov i bilen.

Det er tredje dag i træk, der er anmeldt indbrud i en bolig i Lystrup. Tidligere gik det ud over boliger på Østre Havevej og Hasselhaven.

Politiet hører gerne fra personer, der kan have set noget, der kan have at gøre med indbruddet. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.

Læs også:

Indbrud i Hasselhaven i Lystrup

Endnu et indbrud i Lystrup

Mindreårige biltyve anholdt i Hjortshøj

Indbrud på Rugmarken

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

1 kommentar

Der er lukket for kommentarer.