Igen et indbrud på Engelstoft i Elev

Foto: Østjyllands Politi.

ELEV: Østjyllands Politi modtog søndag den 22. august en anmeldelse om et indbrud i en bolig på Engelstoft i Elev, fremgår det af politiets offentliggjorte døgnrapport mandag.

Indbruddet blev opdaget lørdag aften omkring kl. 21.00, og det er begået efter fredag den 20. august kl. 14,00, fremgår det af døgnrapporten.

Engelstoft var en weekend midt i juli ramt af flere indbrud i området omkring Engelstoft. Der blev anmeldt to indbrud på Engelstoft og et indbrud på Koldkilde.

To af de familier, der havde indbrud, fortalte om indbruddene på en lokal facebookside. I det ene tilfælde var der optaget en video, hvor indbrudstyvene talte et østeuropæisk sprog.

Samtidig blev der på facebooksiden delt en video af en formentlig mørkeblå VW Jetta med litauiske nummerplader, der kørte rundt i kvarteret dagen før de tre anmeldte indbrud.

Indbruddet på Engelstoft var det eneste indbrud i beboelse, der blev anmeldt i hele Østjyllands Politikreds i løbet af søndagen, fremgår det af døgnrapporten.

Læs også:

Tre indbrud i Elev

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.