Mens en familie i en bolig på Attikavej i Haarup var væk fra hjemmet et par timer torsdag aften, blev der begået indbrud, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport.
Tyvene kom ind ved at bryde terrassedøren på bagsiden af huset op.
To rammer af familiens dåsejuleøl – Tuborg – var en del af byttet sammen med to rammer dåsecola. Desuden blev der stjålet cirka 600 euro og en sparebøsse med mønter.
Indbruddet blev begået i tidsrummet fra kl. 19.30 til kl. 22.00, og det blev anmeldt til politiet kort efter at beboerne havde opdaget, at der havde været indbrud.
Du kan blive medlem af Aarhusidag.dk – Hjortshøj på Facebook her.