RANDERS: Det var noget af en sæk, som Lystrups bedste fodboldspillere måtte slæbe med hjem lørdag eftermiddag efter danmarksseriekampen mod Randers Freja. Otte gange blev bolden hentet ud af netmaskerne i Lystrups mål, mens Lystrup overhovedet ikke havde scoret.
De er anden uge i træk, at Lystrup taber en udebanekamp – efter ellers at have været ubesejret i forårssæsonen.
Det betyder samtidig at Lystrup nu rykker endnu et trin ned i den samlede stilling, og nu er holdet også ved at være tæt på nedrykningsstregen, der kan betyde, at holdet i næste sæson kan spille i Jyllandsserien.
Lystrup er nu rykket ned på femtepladsen, og det kan blive til sjettepladsen, når hele spillerunden er færdig.
Lystrup IF har 34 points, og der er derfor nu kun tre points ned til pladsen under nedrykningsstregen, der kan betyde Jyllandsserien i næste sæson.
Næste weekends kamp er også en udebanekamp. Her er modstanderen Lyseng, og kampen spilles fredag den 27. maj kl. 18.00.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
Eller hvis du vil have besked om alle nyheder kan du tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.