Endnu et indbrud på Rugmarken i Lystrup

Foto: Østjyllands Politi.

LYSTRUP: Østjyllands Politi modtog søndag eftermiddag endnu en anmeldelse om et indbrud på Rugmarken i Lystrup.

Det er tredje gang, der siden forrige weekend har været indbrud i en bolig på Rugmarken, og det er det ottende indbrud i Lystrup inden for de seneste ni dage.

Indbruddet er sket efter torsdag den 2. november kl. 09.30, og det blev opdaget søndag kl. cirka 13.15.

Søndag blev der anmeldt 12 indbrud i hele Østjyllands Politis område. Udiver indbruddet i Lystrup blev der også begået et indbrud i Hårup og et i Hjortshøj.

Lystrup har tidligere været voldsomt plaget af indbrud, men det sidste halvandet år er det kun begået få indbrud i postdistriktet.

Læs også:

To indbrud i Lystrup anmeldt lørdag

Tre nye indbrud i Lystrup søndag

To indbrud på Rugmarken

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.