LYSTRUP: Medlemmerne af Aarhus Byraad skal på deres møde onsdag den 17. januar diskutere den planlagte nedlæggelse af letbanens stoppested ved Hovmarken i Lystrup, fremgår det af dagsordenen.
Det er byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (DD), der har stillet et beslutningsforslag om at stoppestedet skal bevares.
“Det er den helt forkerte vej at gå i en tid, hvor den grønne omstilling kræver, at flere benytter kollektiv transport i stedet for bilen,” hedder det i beslutningsforslaget fra danmarkdemokraten, der oprindelig blev valgt ind i byrådet for Dansk Folkeparti og bor i Lystrup.
I en lokal facebookgruppe i Lystrup har en letbanetogfører skrevet, at der er dumt at nedlægge stationen ved Hovmarken på grund af et minut i køreplanen. Han nævner, at der er mange andre muligheder for at hente det ene minut i køreplanen.
Det er tidligere blevet meddelt, at stoppestedet ved Hovmarken planlægges nedlagt til august.
Da beslutningen om at nedlægge stationen ved Hovmarken var grundlaget passagertallene for første kvartal 2023.
Midttrafik oplyser, at 48 stod på letbanen ved stationen på en gennemsnitlig hverdag, mens 47 stod af.
Tællingen er en beregning, fordi ikke alle tog for et år siden var udstyret med tælleudstyr. Det er imidlertid sket i løbet af året.
Beslutningsforslaget kan læses i byrådets dagsorden her – under punkt 18.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.