Tasketyven på Brabrandstien slog til igen

politi4ÅBYHØJ: En ukendt gerningsmand på mountainbike røvede tidligt søndag morgen en skuldetaske fra en 32-årig kvinde, der cyklede på Brabrandstien.

Den 32-årige kvinde cyklede på Brabrandstien ved Åbyhøj, da hun mærkede, at der blev rykket i hendes taske. Da han havde fået tasken, cyklede gerningsmanden hurtigt væk fra området, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport søndag formiddag.

For to uger siden var der flere tasketyveriet fra cyklister på Brabrandstien, hvor gerningsmanden kørte på cykel. Dengang blev der registreret tre tyveriet i løbet af få dage.

Dengang arbejdede politiet ud fra en teori om, at gerningsmanden kunne være den samme person, og det er ikke lykkedes for politiet at pågribe gerningsmanden. Derfor er der nærliggende at tro, at der stadig kan være tale om den samme gerningsmand.

Gerningsmanden tidlig søndag morgen beskrives som en mand, der er mellem 20 og 40 år. Han har lyst hår og er kraftig af bygning. Han var iklædt sort overtøj, og han talte danske med accent. Han kørte på mørk mountainbike – måske er der tale om en citybike.

Ved et af røverierne for to uger siden kørte gerningsmanden også på mountainbike.

Læs også: Tyv på cykel stjæler tasker fra kvinder

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.