Udsolgt til Brinkmann

BrinckmannLYSTRUP: Der er udsolgt til foredraget med Svend Brinkman, når han den 15. august kl. 19.30 møder  op i mødesalen i Lystrup Kirke for at holde et af sine velbesøgte foredrag.

Billetsalget startede mandag den 1. august, og der var udsolgt i løbet af et par dage.

Svend Brinkmann, der udover at være forfatter og samfundsdebattør også er psykologiprofessor, udgav i september 2014 bogen “Stå Fast”, hvor han forsøger at gøre op med den evige forandringskultur, der præger vores tid.

I foredraget beskæftiger han sig blandt andet med, om mennesket har nået grænsen for fleksibilitet og omstillingsparathed.

Svend Brinkmann arbejder med en tænkning, hvor sindsro, værdighed og pligt er i højsædet som alternativ til nutidens udviklingstrang, som det hedder i oplægget til foredraget på Lystrup Kirkes hjemmeside.

Det er menighedsrådene i Lystrup, Elsted og Elev sogne, der samarbejder om mødet, hvor det koster 80 kroner af komme ind. Noget tyder på, at de tre menighedsråd kunne have solgt mange flere billetter, hvis de havde fundet en større mødesal.

Forleden fortalte han i TV2 Nyhederne den 2. august om en ny bog, som snart bliver udgivet. Den er en opfølger til “Stå Fast”, hvor han uddyber sine holdninger.

Svend Brinkmann er også en populær mand på Facebook, hvor han følges af tæt på 41.000 mennesker.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Eller hvis du vil have besked om alle nyheder kan du tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Lystrup