25 ledige lærere får vikariat i tre måneder

Aarhus Kommune tilbyder nu 25 ledige lærere arbejde som vikar ved de aarhusianske folkeskoler  i 14 uger i løbet af foråret.Det sker i forbindelse med at praktiklærerne på skolerne skal på kursus for at blive bedre til at passe deres hverv som vejledere for unge lærerstuderende, når de er i praktik på skolerne i forbindelse med deres uddannelse. De skal igennem en diplomuddannelse.

Kurset er på syv uger. Det betyder, at hver enkelt af de 25 vikarer skal erstatte to lærere, der er på kursus i forlængelse af hinanden. Vikariatet kan godt være på to forskellige skoler.

Vikaransættelserne støttes af staten efter reglerne om robrotation.

Der holdes informationsmøde i Møllevangsskolens festsal den 22. januar. Ansættelserne starter den 24. februar, og vikarerne har sidste arbejdsdag 4. juni.