Kiwi åbner i Lystrup 25. januar

kiwiDiscountkæden Kiwi åbner et nyt supermarked på Sønderskovvej i Lystrup lørdag den 25. januar om morgenen.

Der bliver tale om en helt ny indretning af kiwi-butikken, som kommer til at danne mønster for  kæden i fremtiden.

“Den adskiller sig bl.a. ved at være mere lys og åben, have ekstra køler til fersk kød, flere torvepladser og øer til de gode tilbud til vores kunder,” fortæller driftschef Thomas Nielsen.

Lukker på bystævnet

Allerede søndag den 19. januar er der åbent for sidste gang i det nuværende Kiwi på Bystævnet, hvor discountkæden har haft sin forretnings siden butikken blev en del af kæden, da man overtog den tidligere alta-butik.

Thomas Nielsen ønsker ikke at fortælle om forventningerne til omsætningen i den nye butik – udover at man forventer fremgang.

Til gengæld vil han godt fortælle, at forretningen får brug for flere ansatte end i den nuværende butik, og at han meget gerne modtager ansøgninger.

Kiwi forventer at åbne 12-15 nye forretninger i Danmark i løbet af 2014.