Eleverne møder ind til en skole, som efter forårets politiske aftale om en skolereform står over for grundlæggende forandringer.
Rådmand Kristian Würtz ser med optimisme frem mod de kommende år i folkeskolen.
”Første skoledag er noget særligt for alle børn. De går nogle fantastiske år i møde, hvor de skal lære en masse, de skal have det sjovt og finde nye venner. Og de skal gå i en skole, som rigtig mange i netop disse måneder gør sig umage for at gøre endnu bedre,” siger Kristian Würtz, rådmand for Børn og Unge.
Nyt navn første skoledag
I Aarhus er første skoledag også særlig: På dagen opstår tre nye skoler som følge af ny skolestruktur: Tranbjergskolen, Ellevangskolen i Vejlby og den nye skole i Kolt-Hasselager, hvis navn afsløres netop første skoledag af Kristian Würtz.
”På de tre skoler er det første skoledag for eleverne på alle klassetrin, ligesom for medarbejdere, ledere og forældre,” siger Kristian Würtz.
“De har alle arbejdet stenhårdt for kunne skabe nye skoler, og jeg vil gerne kvittere for indsatsen. Jeg ser det som en chance at være med til at forme en ny skole og de værdier, den skal være præget af, og jeg ser frem til at følge skolerne fremover,”
Kristian Würtz navngiver den nye skole i Kolt-Hasselager på første skoledag, mandag 12. august kl. 9.30 ved KHIF-Hallen, Koltvej 39, 8361 Hasselager.
I alt har kommunens skoler 28.715 elever fra 0. til 10. klasse