EGÅ: En 17-årig mand fra Lystrup bliver tirsdag eftermiddag fremstillet ved et grundlovsforhør sigtet for røveri i Føtex på Skæring Strandvej mandag sidst på eftermiddagen, fremgår det af politiets døgnrapport tirsdag middag.
Det var en politibetjent, der ikke var på arbejde, der stoppede den 17-årige og en medgerningsmand, da de forlod forretningen med en pose med flere flasker gin.
Det lykkedes betjenten og andre personer at tilbageholde den 17-årige indtil politiet kom, mens den anden gerningsmand flygtede fra stedet.
Der er tale om et røveri, fordi en medarbejder i forretningen forsøgte at standse de to medgerningsmænd, da de ville forlade forretningen med posen med gin.
Den kvindelige medarbejder blev skubbet væk, så de kunne komme ud på parkeringspladsen.
Udover sigtelsen for røveri er den 17-årige også sigtet for vold og for at stikke af, da han blev anholdt.
Grundlovsforhøret vil blive holdt for lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning, hvor man blandt andet endnu ikke har fået fat den gerningsmand, der flygtede.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.