Byrådsmøde: Det blev et ja til multihuset

Et skitse,der viser hvor det ny multihus kommer til at se ud. Tegning: Fonden Multihus Hjortshøj.

AARHUS: Byrådet i Aarhus Kommune vedtog onsdag eftermiddag den 3. april at give grønt lys til byggeriet af en multihal ved Virupskolen, der er budgeteret til at koste 28,5 mio. kroner.

Men det var tæt på, at den endelige beslutning var blevet udskudt et par uger.

Socialdemokraternes ordfører på sagen, Mahad Yussuf, ønskede nemlig sagen til behandling i kulturudvalget, fordi Egnsarkivet Hjortshøj-Egå- Skæring havde henvendt sig til politikerne med et ønske om plads i det nye aktivitetshus.

Ønsket blev bakket op af Gert Bjerregaard fra Venstre og Almaz Mengesha fra Liberal Alliance.

Alle var imødekomne over for egnsarkivets ønske om lokaler til arkivets aktiviteter, men de øvrige partier tilkendegav, at man ikke synes, at

Det fik Venstre og Socialdemokratiet til at trække forslaget om udvalgsbehandling, hvis rådmand for kultur og borgerservice Rabih Azad-Ahmad ville love, at der blev fundet en løsning på lokalarkivets lokaleproblem.

“Jeg kan ikke løse problemet alene, og jeg tager da gerne en tur igen til de andre magistratsafdelinger for at finde lokaler, som egnsarkivet kan være i,” sagde rådmand Rahib Azad-Ahmad.

“Lad os række hinanden hånden og arbejde for at finde en løsning, så der bliver fundet en løsning på egnsarkivets placering.”

Egnsarkivet Hjortshøj-Egå-Skæring blev hjemløs, da arkivets lokaler på Skæring Skole skulle bruges til etablering af en ekstra specialklasse. Egnsarkivet blev tilbudt lokaler i skolens kælder, men afslog, da lokalerne ikke var udluftede, så der var risiko for skader på arkivalierne.

Multihallen – eller det nye moderne forsamlingshus, som det blev kaldt i debatten – ventes at stå klar i slutningen af 2020. Læs mere om hvad huset indeholder her.

Besøg multuhusets hjemmeside her.

Hør byrådsdebatten her.

Læs også:

Byrådet klar til at bevilge penge til Multihal i Hjortshøj.

Hjortshøj: Så kom pengene til multihallen

Hjortshøj: Fire mio. kroner til multihal blev sendt i udvalg

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.