
LYSTRUP: Østjyllands Politi modtog søndag den 31. oktober en anmeldelse om et indbrud i en bolig på Hovmarken i Lystrup, fremgår det af politiets offentliggjorte døgnrapport mandag den 1. november.
Der er tale om en bolig, hvor beboerne var bortrejst det meste af weekenden. Tyvene har været på besøg lørdag den 30. oktober efter kl. 09.00, og indbruddet blev opdaget søndag eftermiddag den 31. oktober kl. 19.50.
Har man set noget i området i løbet af weekenden, der kan have noget med indbruddet at gøre, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Der er ikke anmeldt mange indbrud i boliger i Lystrup i løbet af de seneste måneder. Siden august har der kun været et andet indbrud. Det var på Møgelgårdsvej, hvor der blev anmeldt et indbrud den 4. oktober.
Der blev i løbet af søndagen anmeldt to indbrud i hele Lystrup Postdistrikt.
Læs også:
Indbrud på Møgelgårdsvej i Lystrup
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
2 kommentarer
Der er lukket for kommentarer.