SKÆRING: Østjyllands Politi modtog i løbet af søndag den 16. februar tre anmeldelse om indbrud i skæringområdet, fremgår det af politiets offentliggjorte døgnrapport mandag.
To af indbrudene er anmeldt på Skæring Parkvej, der de seneste par år har været plaget af indbrud i boliger.
Det ene indbrud blev anmeldt kl. 15.00, mens det andet blev anmeldt kl. 21.00. Begge er begået efter fredag den 14. februar kl. 14.00.
Det tredje blev anmeldt på Munkbakkevej på den nordøstlige side af Grenaavej søndag aften. Det er begået efter torsdag den 13. februar kl. 12.00.
Der blev i løbet af søndagen anmeldt ni indbrud i hele Østjyllands Politikreds.
Har man set noget i de berørte områder, der kan have noget at gøre med indbrudene, kan Østjyllands Politi kontaktes på telefon 114.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.