Tre indbrud anmeldt på Skejbygårdsvej i Risskov

Arkivfoto: Østjyllands Politi.

RISSKOV: Østjyllands Politi modtog i døgnet frem til torsdag morgen tre anmeldelser om indbrud på Skejbygårdsvej i Risskov, fremgår det af den offentliggjorte døgnrapport torsdag den 23. januar.

De to af indbruddene blev begået i løbet af onsdagen – det første mellem kl. 09.00 og kl. 20.15, mens det andet mellem kl. 16.30 og 20.40.

Det tredje indbrud skete natten til torsdag kl. 01.30, fremgår det af døgnrapporten.

Der er de seneste uger begået en lang række indbrud i boliger i Risskov Postdistrikt.

Der blev i løbet af døgnet begået syv indbrud i politikredsen – alle i aarhusområdet.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her..