RISSKOV: Der skete torsdag inden middag to færdselsuheld uafhængige af hinanden i krydset ved Grenåvej og Lystrupvej. Der skete kun materiel skade ved begge uheld.
Det første skete tidligt om morgenen omkring kl. 6.30, da en 25-årig mand var ved at skifte vejbane samtidig med at en 29-årig mand var ved at overhale.
Den 25-åriges bil blev ramt i siden, mens den 29-åriges bil efter sammenstødet ramlede ind i en trafiklysmast, der væltede.
Det andet uheld skete, da en bil ført af en 21-årig mand ville dreje ind på Lystrupvej fra Grenåvej, da han kom inde fra byen. Den 21-åriges bil blev ramt i siden i forbindelse med venstresvinget.
Bilisten i den anden bil kørte hurtigt væk fra stedet uden at give sig til kende, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport.
Politiet hører gerne fra vidner til uheldet og kan kontaktes på tlf. 114.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.