Dansk Supermarked overvejer fremtiden i Lystrup (Opd.)

LYSTRUP: Efter overtagelsen af 81kiwi-lejemål landet over torsdag undersøger regnskabskyndige personer i Dansk Supermarked fremtiden for Netto i Lystrup. men der er endnu ikke afgjort hvad der skal ske med de forladte butiksbygninger på Lyshøjen 1 i Lystrup, oplyser koncernens kommunikationsafdelingen.

Omkring halvdelen af de 81 lejemål vil blive indrettet som Nettobutikker, mens Dansk Supermarked vil forsøge at finde lejere til de resterende.

“Vi regner lige nu på, hvad der er det bedste for os i Lystrup – og alle de andre steder,” siger kommunikationskonsulent Kasper Reggelsen fra Dansk Supermarked til Aarhusidag.dk.

“Selv om vi i forvejen har en Netto i Lystrup, er det ikke utænkeligt, at vi kan åbne endnu en butik. Det gør vi, hvis omsætningen kan bære det. Når vi er færdige med beregningerne, skal vi nok offentliggøre, hvad der sker med de enkelte butikker.”

Andre muligheder er, at den nuværende forretning flytter ind i Kiwis lokaler – eller at kiwi-butikken i Lystrup bliver forsøgt overdraget til en anden detailhandelskæde.

Kasper Reggelsen ønsker ikke at kommentere nærmere på hvor sandsynligt det er, at der åbnes en Netto i Lystrup, når der nu er en Netto i byen i forvejen.

“Vi regner på, hvad der skal ske, og de overvejelser vi gør, om der skal åbnes en ny forretning tæt på en eksisterende, gælder mange steder i landet,” siger han.

“Så jeg kan ikke sige noget om, hvor sandsynligt det er i Lystrup.”

Kiwi-butikken i Lystrup lukkede i slutningen af maj – nogle få uger efter at det var besluttet, at det blev offentliggjort, at kiwi lukkes helt ned som butikskæde i Danmark. Samtidig besluttede Dagrofa, at forretningen i Lystrup ikke skulle laves om til en meny-butik.

Rema 1000 har overtaget seks tidligere butikker – bl.a. den på Vesterbro Torv i Aarhus.

Læs også:

Kiwis fremtid er usikker

Lystrup: Kiwi har fået Svanemærket

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Lystrup