Byrådet besluttede onsdag aften at sende lokalplan for cirka 70 nye boliger ved Hjelmagervej i Løgten i offentlig høring i løbet af kort tid.
Det tog ikke mere end et par minutter at træffe den beslutning, da sagen blev behandlet som nummer 19 på dagsordenen.
To byrådsmedlemmer tog ordet i forbindelse med behandlingen af lokalplanen. Det var Ango Winther fra Socialdemokraterne og Gert Bjerregaard fra Venstre.
De beskæftigede sig begge med trafiksituationen i byen, som følge af de mange nye indbyggere i området.
“Skødstrupområdet er de sidste år vokset kraftigt, og vi vil gerne høre hvordan forvaltningen vil løse de trafikproblemer, som det giver,” sagde Gert Bjerregaard.
Daginstitutionspladser og Skødstrup Skoles størrelse blev ikke berørt i denne omgang.
Forslaget til lokalplan er et 11 hektar stort område ved tømrerhandelen og tæt på Grenaabanen.
Det vides endnu ikke præcist hvornår den otte uger lange offentlige høring blevir gennemført , men normalt bliver lokalplaner, som byrådet har sagt god for, sendt i høring inden for en måned efter beslutningen er taget.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.