Pigebande overfaldt 19-årig pige

UNIFORMSSKJORTER_VAEBENSKJOLD_3En pigebande på tre overfaldt mandag morgen en 19-årig pige, der gik på Strøget.

Pigerne antastede hende, mens hun gik på Ryesgade lige før kl. 8.00, og den ene af pigerne  tildelte hende derefter flere spark på hoften og benene.

Overfaldet blev anmeldt til Østjyllands Politi en times tid senere.

Østjyllands Politi mener, at der er tale om en forveksling, og at der formentligt er tale om et jalousidrama,  skriver Stiften.dk.

“Gerningsmanden troede, at hun kendte den 19-årige, men hun siger på den anden side, at hun ikke kender de tre piger,” siger Vagn Martinussen, politikommissær ved Østjyllands Politi til internetavisen.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.