Skødstrup: Politihund fangede indbrudstyve i Studstrup

politi3Ved 4-tiden natten til onsdag opsporede en hundepatrulje to indbrudstyve, der var stukket af efter et indbrudsforsøg i en villa på Studstrup Strandvej i Studstrup.

De to gerningsmænd forsøgte ved kl. 03.30-tiden at bryde ind i et hus, hvor der var nogen hjemme. En af beboerne vågnede, stod op og tændte lyset.

De to gerningsmænd stod ved en vinkeltrappe op til første sal, men de stak af, da lyset blev tændt.

Der kom en hurtigt en hundepatrulje til Studstrup, og de to mænd, der er henholdsvis 29 år og fra Aarhus samt 37 år og fra Viborg, blev anholdt, da de kort efter var ved at køre bort fra stedet i en bil.

I bilen fandt politiet indbrudsværktøj. Desuden havde de to mænd maskeringshuer rundt om halsen, da de blev anholdt.

De to indbrudstyve blev kørt til politigården, hvor de efter endt afhøring blev løsladt.