En 24-årig mand mistede herredømmet over sin bil fordi han kørte for stærkt, da han tirsdag aften ved 21-tiden kørte på Ny Studstrupvej, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport.
Han kørte i en varebil med en trailer, da bilen kom i slinger og endte i rabatten.
Betjentene i en patruljevogn, der kom til stedet, skønnede, at den 24-årige derudover var påvirket af alkohol, fremgår det af døgnrapporten.
Ifølge hjemmesiden 112-aarhus.dk var den 24-årige ikke selv i stand til at komme ud af bilen. Han måtte hjælpes af mandskab fra beredskabet på brandstationen i Lystrup.
Derefter blev den 24-årige kørt på skadestuen, hvor der også blev taget en blodprøve for at fastlægge promillen af alkohol i blodet.
Der var flere udrykningskøretøjer i området omkring uheldstidspunktet.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.
Du kan også tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.