Sammenstød på Djurslandmotorvejen

SKØDSTRUP: To biler kørte ind i hinanden på Djurslandmotorvejen ved Skødstrup først på eftermiddagen lørdag. Uheldet skete i forbindelse med en overhaling.

En 22-årig mandlig bilist ville overhale en lastbil og trak ud i anden kørebane.

Her blev hans bil ramt af en anden bil, der blev ført af en 42-årig mandlig bilist.

Den 42-årige forsøgte at undvige, samtidig med at han bremsede – men kunne ikke undgå sammenstødet.

Begge bilister blev efter uheldet kørt på skadestuen til nærmere undersøgelser for skader i forbindelse med uheldet.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.