Politiet søger vidner til påkørsel

AARHUS: Østjyllands Politi søger vidner til noget som ordensmagten vurderer til at være en forsætlig påkørsel i krydset ved Vesterbrogade, Silkeborgvej og Viborgvej lørdag eftermiddag. Påkørslen har formentlig relation til bandekonflikten i Aarhus.

En 22-årig mand bliver påkørt af en sølvgrå Peugeot 406 med nummerpladen BB 41 402. Bilen kører i retning af Vesterbro Torv efter påkørslen. Den har formentlig en ødelagt forrude.

Desuden vil politiet også gerne i kontakt med førerne af en sort bil – formentlig en Audi – og en hvid bil, der kørte fra området på samme tid.

Den 22-årige pådrog sig mindre skader i forbindelse med påkørslen. Han blev efterfølgende behandlet på skadestuen.

Påkørslen skete kl. 16.29.

Politiet vil også gerne i kontakt med vidner, der kan have set det flygtende biler andre steder efter påkørslen.

Flere vidner forklarede efter påkørslen, at den var sket helt bevidst.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

 

1 kommentar

Der er lukket for kommentarer.