
SKEJBY: Østjyllands Politi har udsendt en pressemeddelelse, hvor man søger vidner til voldsepisode foran Skejby Bodega kl. 20.30 fredag aften.
En 35-årig mand blev overfaldet og kom alvorligt til skade.
Han stod foran bodegaen sammen med tre andre mænd, da han blev overfaldet, og politiet vil gerne i kontakt med vidner, der har set de tre mænd foran bodegaen.
Ligeledes vil man gerne i kontakt med personer, der har set gerningsmændene flygte fra området.
Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.