Politiet havde travlt søndag i Skødstrup

politi4Østjyllands Politi havde en travl søndag i Skødstrup – specielt den sidste time inden kalenderen skiftede til mandag. To indbrud og to alvorlige færdselsforseelser blev det til sammenlagt, fremgår det af politiets døgnrapport mandag.

De blev begået to indbrud på Engskovgård mellem kl. 23.00 og midnat.

I begge tilfælde var der beboere hjemme, da indbruddene blev begået.

Det første sted kunne man ikke umiddelbart se, at der var stjålet noget, mens der forsvandt smykker ved det andet indbrud.

Spiritusbilist på Grenåvej

Der var i samme tidsrum en politipatrulje i Skødstrup. Patruljen standsede en 38-årig mandlig bilist på Grenåvej ved kl. 23.30-tiden.

Han var påvirket af spiritus afslørede en udåndingsprøve. Desuden viste det sig også, at han i forvejen var frakendt retten til at køre bil.

Tidligere på dagen havde en patrulje fra politiet også stoppet en bil, der blev ført af en 18-årig mand, på Bøgehøj i Løgten. Den 18-årig havde ikke erhvervet sig et kørekort.

Bilejeren også sigtet

Ejeren af bilen kan også vente sig et retsligt efterspil. Han blev sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke har kørekort.

Den 18-årige bilist blev standset søndag kl. 0.30.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.