Politiet søger vidner til brand i affaldscontainere i Egå

Foto: Rigspolitiet/Kim Matthäi Leland.

EGÅ: Østjyllands Politi efterlyser vidner, der kan have set mistænkelige personer i området på Brobjerg Parkvej, hvor det natten til fredag den 28. februar blev slukket to brande i affaldscontainere.

Politi og brandvæsen blev først kl. 01.20 alarmeret til en brand på en parkeringsplads, hvor der stod en del skraldecontainere. Her udbrændte fire skraldecontainere. Derudover blev en bil, der stod tæt ved containerne, skadet af varmen.

Mens politi og brandvæsen var i området, opdagede de, at der også var brand i en affaldscontainer ved en anden affalds-ø. Her udbrændte syv containere, mens der også kom skader på en parkeret bil, der holdt tæt på containerne.

Politiet efterforsker sagen ud fra en teori om, at der kan være tale om påsatte brænde. Derfor efterlyser man vidner, der kan havde set mistænkelige personer i området, som kan have noget med branden at gøre.

Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.