Politiet efterlyser røver fra Rema 1000 på Randersvej

Røveren forlader forretningen med en flaske vodka. Foto: Østjyllands Politi.

AARHUS: Østjyllands Politi har fredag den 7. december offentliggjort billeder og videoovervågning af en mand, der onsdag den 28. november begik et røveri mod Rema 1100 på Randersvej i Aarhus N.

Samtidig vil politiet gerne i kontakt med vidner til røveriet, der blev begået kort før lukketid kl. 22.00.

Da en ansat var ved at lukke forretningen kom en mand ind i butikken med en maske for ansigtet. Han sagde til medarbejderen, at det var et røveri, og at han ville “gå amok”, hvis han hørte en alarm.

Han forlagte, at medarbejderen skulle give ham penge fra kassen, men hun kunne ikke åbne kassen. Herefter tog manden en flaske vodka bag kassen og forlod butikken.

Gerningsmanden beskrives som:

  • Dansk af udseende og med lys hud.
  • Han er cirka 180-190 cm høj.
  • Han var Iført mørke bukser, blå jakke med grønne ærmer og et blåt S på venstre bryst.
  • Han havde maskering for ansigtet og en mørk hue på og sko med hvid sål
  • Medbragte en blå pose

Se video af røveren her

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.