Kort før lukketid kl. 21.00 torsdag aften truede en mand bevæbnet med en pistol en ekspedient i kiosken i Føtex i Skejby sig til et pengebeløb fra kassen.
Da han løb ud af forretningen, forsøgte en medarbejder at stoppe ham, men medarbejderen lod ham løbe, da han fremsagde verbale trusler, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport.
Politiet har udsendt følgende signalement af røveren: Mand, dansk af udseende, 20-25 år, 175-180 cm, bleg i huden, muligvis med mørke skægstubbe, spinkel af bygning, talte dansk, iført sort eller mørkegrøn jakke med hætte, muligvis en regnjakke. Hætten havde en ekstra bue langs kanten. Sorte eller mørke bukser.
Østjyllands Politi efterlyser vidner, der kan have set manden før eller efter røveriet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.