Påkørt mand uden for livsfare

AARHUS: Den 38-årige mand, der onsdag ved middagstid blev påkørt på Hasle Centervej ved Bispehaven i Aarhus V, er uden for livsfare, oplyser Østjyllands Politi.

Østjyllands Politi vurderer – bl.a. på baggrund af vidneudsagn – at manden blev bevidst påkørt af en bil, der efterfølgende forsvandt fra stedet.

Den 38-årige mand har fået skader i hovedet, men han tilstand vurderes midt på eftermiddagen til at være stabil. Tidligere på dagen oplyste politiet, at han var i livsfare.

Østjyllands Politi vil gerne i kontakt med vidner til episoden eller andre personer, der har oplysninger om sagen, der eventuelt kan hjælpe politiet i efterforskningen.

Politiet mener ikke, at episoden har noget at gøre med den verserende bandekonflikt i Aarhus. Det handler snarere om interne stridigheder, skriver politiet i en pressemeddelelse om sagen.

Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

1 kommentar

Der er lukket for kommentarer.