Naser Khader stiller op for de konservative i Østjylland ved det folketingsvalg, der skal holdes senest til september. Han bliver partiets kandidat i de to ledige kredse – Aarhus Syd og Skanderbrog – hvor Tom Behnke har været opstillet.
Naser Khader ser dermed ud til at blive folketingsmedlem for de konservative efter næste valg.
Den største trussel mod hans valg var Niels Christian Selchau-Mark, der ikke blev genvalgt til byrådet i Aarhus i 2013. Han havde nemlig efter byrådsvalget sikret sig fire ud af de 11 opstillingskredse, der er i Østjyllands Storkreds. Han trak imidlertid sit kandidatur for nogle dage siden af personlige årsager.
Det lykkedes ikke Naser Khader at få stemmer nok ved valget i 2011 i Københavns Omegns Storkreds til at blive valgt til folketinget.
Naser Khader bliver formeldt valgt som kandidat på generalforsamlinger i de to kredse torsdag aften.